På billedet ses forfatter Anders Ibsen.
Anders Ibsen. Foto af Thomas A.
Litteratur

Sirius – foredrag og samtale med forfatter Anders Ibsen

Tid
18:30 - 20:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Jægerspris Bibliotek
Møllevej 100A,
3630 Jægerspris
Foredraget er udsolgt. Du har mulighed for at skrive dig på en venteliste. Klik på "Hent billetter" og tilmeld dig nederst på siden.

Iskold spænding en forårsaften på Jægerspris Bibliotek. Kom til et indsigtsfuldt foredrag med forfatter Anders Ibsen, som i 2025 debuterede med spændingsromanen ”Sirius – det, som overfalder dig”.

Forfatter Anders Ibsen, tidligere officer i Slædepatruljen Sirus, har skrevet en højaktuel spændingsroman med Arktis, storpolitik og fjendebilleder som centrale omdrejningspunkter.  

En intens fortælling, som bygger på Ibsens egne erfaringer og oplevelser fra sin tid i Nordøstgrønland. 

Denne forårsaften på Jægerspris Bibliotek folder Ibsen sin fortælling ud og gør os klogere på både bog og virkelighed.  

Ligesom hovedkarakteren David, har Anders Ibsen opholdt sig i den barske ødemark, isoleret og underlagt naturens lunefuldhed. Den afsides verden er rammen i ”Sirius - det, som overfalder dig”, der starter med et grusomt terrorangreb i Aarhus Lufthavn og et kapret passagerfly.  

Det er en spændingsroman i højt tempo og bogens plot hænger tæt sammen med den virkelighed og brydningstid, verden befinder sig i lige nu.

Logo fra Kulturhuset Rejsestalden
Kulturhuset Rejsestalden
Logo med kirke
Kirkerne i Gerlev, Draaby & Skoven