ORD over FJORD 2026

ORD over FJORD - Tema: Ståsteder
12. september 2026 - kl. 09.30 - 16.00
Willumsens Museum, Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund

ORD over FJORD festivalen er tilbage i smukke rammer på Willumsens Museum. Under temaet Ståsteder rettes blikket indad, udad og tilbage i historien i selskab med aktuelle forfattere og kunstnere. 

Årets program byder blandt andet på forfattersamtaler med Charlotte Weitze, Mich Vraa, Anne Hjernøe, Karoline Stjernfelt og Hannah Lie. Festivalen rummer også kreative aktiviteter, en arkitekturhistorisk vandring og workshops med vores lokale samarbejdspartnere. Det er muligt at nyde lækkerier fra Café Ærligt, prøve konceptet slow looking i museets samling og opleve lokale lyrikere og musikere på Lyrikscenen. 

Festivalen ORD over FJORD afholdes i år for 9. gang. 

Du kan læse mere om programmet for dagen nedenfor.

Særligt omkring adgang
Det er gratis at deltage i ORD over FJORD festivalen. 

Der er et begrænset antal pladser til vores aktiviteter i Reliefsalen, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Det er ikke muligt at reservere plads til aktiviteterne på forhånd.

Bemærk: Adgang til særudstillingen PÅ HVIS SKULDRE kræver særskilt billet. Se information om billetter og priser på Willumsens Museums hjemmeside. 

Årets program